Adwiseli

Privatlivspolitik for “Føj til Adwiseli”

Senest opdateret 18. september 2026

Hvad udvidelsen gør

“Føj til Adwiseli” er et internt værktøj for medarbejdere i Adwiseli. Når en bruger trykker på knappen på en LinkedIn-profil, gemmes personen som et lead i Adwiselis eget CRM på dash.adwiseli.com. Udvidelsen er kun tilgængelig for konti i adwiseli.com-domænet og virker kun for brugere der er logget ind på dashboardet.

Hvilke data der behandles

Kun når brugeren selv trykker på knappen, læser udvidelsen følgende fra den ene LinkedIn-profil der er åben: profilens adresse, personens navn, titel, nuværende virksomhed og sted. Derudover kan en kort teknisk beskrivelse af sidens opbygning (HTML-tags og klassenavne omkring navnet) blive sendt med, så udvidelsen kan rettes, når LinkedIn ændrer sin side.

Når en profil åbnes, sender udvidelsen profilens adresse til dash.adwiseli.com for at vise, om personen allerede er gemt. Der gemmes intet ved det opslag.

Hvad der ikke sker

  • Udvidelsen læser ikke andre sider end den LinkedIn-profil brugeren står på.
  • Den crawler ikke, henter ikke profiler i baggrunden og gemmer intet uden et klik.
  • Den læser ikke beskeder, forbindelser eller brugerens egen LinkedIn-konto.
  • Den gemmer ikke adgangskoder og har ingen adgang til LinkedIn-login.
  • Data sælges ikke, deles ikke med tredjeparter og bruges ikke til annoncering.

Hvor data opbevares

Data sendes krypteret (HTTPS) til dash.adwiseli.com, som drives af Adwiseli på Vercel, og opbevares i en database hos Neon i EU (Frankfurt). Kun Adwiselis medarbejdere med adgang til dashboardet kan se dem. Udvidelsen gemmer intet lokalt i browseren.

Login

Udvidelsen har ingen egen adgangsnøgle. Den bruger den login-session brugeren allerede har på dash.adwiseli.com. Er brugeren ikke logget ind, sendes der intet.

Sletning

Et lead kan fjernes fra leadslisten i dashboardet, hvilket sletter personens oplysninger. Ønsker en person at få sine oplysninger slettet eller at vide hvad der er gemt, kan vedkommende skrive til ctb@adwiseli.com.

Kontakt

Adwiseli · ctb@adwiseli.com